Golfkørekort

I Tønder Golf Klub har vi faktisk et fantastisk tilbud til dig, der gerne vil prøve at opleve golfsporten!

For et ’symbolsk beløb’ får du praktisk set adgang til alle faciliteter hele sæsonen! Et Golfkørekort i Tønder Golf Klub giver dig gratis adgang til golfudstyr, træningsfaciliteter, golfbanen samt professionel undervisning.

Klubbens PGA-uddannede golftræner, samt et stort antal frivillige ’ildsjæle’ står klar til at hjælpe dig/jer i gang med denne fantastiske sport. Endelig sørger klubbens mange frivillige ’ildsjæle’, at du/I hurtigt får et personligt netværk i klubben, samt tilknyttet en ”mentor” i klubben.

De første 6 uger, når du deltager i vores Golfkørekort-kurser, vil du hver mandag og onsdag få gratis undervisning i spillets facetter, således at du får den ”perfekte start” på din nye sportsgren.

Undervisning

(de første 6 uger):

Uge 1: ”Putting” & ”Slag omkring greenen”
Uge 2: ”Chipslag/Pitchslag & ”Regler på Golfbanen
Uge 3: ”Svingbevægelsen”(1) & ”Svingbevægelsen”(2)
Uge 4: ”Svingbevægelsen”(3)
Uge 5: ”Bunkerslag” & ”Course management
Uge 6: ”Spørg din træner” & ”Afslutning/vejledning”

Pris/person: kr. 500,-

Du kan tilmelde dig et kursus til Golfkørekort, der starter på følgende tidspunkter:

Golfkørekort 1: Undervisning i uge 15-20 (Første undervisning starter mandag d. 06. april)
Golfkørekort 2: Undervisning i uge 21-26 (Første undervisning starter mandag d. 18. maj)
Golfkørekort 3: Undervisning i uge 31-36 (Første undervisning starter mandag d. 27. juli)
Golfkørekort 4: Undervisning i uge 37-42 (Første undervisning starter mandag d. 07 september)

Før opstarten af klubbens Golfkørekort-kurser, afholdes der desuden nogle ”Åbent-Hus-arrangementer”, hvor du kan få en god snak eller måske en lille smagsprøve på, hvad golfsporten har at tilbyde.

Hvis du ønsker at tilmelde dig til Golfkørekort, skal du tilmelde dig skriftligt til klubben eller alternativt kontakte klubbens golf-ansvarlige.

(Kjeld Hansen – k.hansen45@gmail.com)

”Fortsætter -kursus”

Hvis du har deltaget i et Golfkørekort-kursus de første 6 uger, kan du med fordel efterfølgende tilmelde dig et ”Fortsætter-kursus”. Dette kursus ’fortsætter’, hvor din første undervisning ophørte.

På samme måde og tidspunkt som du kender fra Golfkørekort, kan du her fortsætte din tekniske udvikling i et ’6-ugers kursusforløb’, hvor vi sammen ’videreudvikler dine færdigheder til golfbanen’.

Dine medkursister deler sandsynligvis de samme behov som dig og I kan derfor ’spejle jer’ i hinandens erfaringer og udfordringer.

Pris/person: kr. 1.500,-

Tilmeld dig her

”Krav til banetilladelse”

Som nybegynder, er den første opgave at opnå en ’banetilladelse’. En banetilladelse giver dig ret til at spille golf på stor bane på egen hånd.

I golf er der nogle ’spilleregler & adfærdsnormer’, man skal lære. Det er for at sikre spillets integritet samt at vi møder de forventninger, golfspillere har til hinanden på golfbanen. Disse regler og normer lærer du en masse om, når du deltager i klubbens begynderundervisning (Golfkørekort).

Sammen med træneren og klubbens frivillige medhjælpere, bliver du løbende vejledt i og evalueret på hvordan golfspillet foregår i praksis.

Her nedenunder kan du se mere specifikt, hvilke ting du skal gennemgå/lære for at opnå din ’banetilladelse:

  • Gennemgå den nødvendige tekniske undervisning med klubbens træner (minimum 6 uger)
  • Deltage i regel/etikette-undervisningen (Teoretisk & praktisk)
  • Deltage i klubbens ”Kanin-turneringer” (først par-3 bane – Herefter 18-huls banen)
  • Bestå klubbens spillekrav* på par-3 banen (*>10 point på 5 spillede huller)
  • Bestå DGU´s digitale regel-test efter regel/etikette-undervisningen

Herefter vil du opnå lokal/national spilletilladelse i GOLFBOX, så længe at du er tilknyttet en dansk golfklub!