Tilmeld dig et kursus
Mit navn er Morten Sørensen og jeg er Tønder Golf Klubs golftræner. Det er min fornemmeste opgave at vejlede dig bedst muligt på træningsbanen – uanset hvilke behov og ønsker du måtte have for undervisningen. Jeg kan ikke garantere dig, at det hele bliver ’lige let HVER gang’. Til gengæld vil jeg møde dig ’i øjenhøjde’ og forsøge at skabe et miljø omkring din læring, hvor du med tiden vil opnå en stadig større forståelse af teknik og taktik i golf. Jeg vil i udgangspunktet kunne tilbyde undervisning på mandage, onsdage, torsdage og typisk hver anden lørdag!
Du skal vælge at deltage i et af mine kurser, hvis du gerne vil modtage undervisning i fællesskab med andre golfspillere, der har lignende behov som dig. Der ligger en vis styrke i de erfaringer/oplevelser man får fra undervisningen, når den deles sammen med andre golfspillere!
Kurserne der tilbydes i Tønder Golf Klub kan have ’mange forskellige former i tid og varighed’ (Lige fra dagskurser til 6-ugers forløb). Det kan også være forskelligt, hvor mange deltagere der er plads til fra gang til gang.
Nedenfor kan du se en beskrivelse af de forskellige kurser, der typisk afholdes i løbet af sæsonen.
